Tal om – Indlæggelse

Hey! Jeg vil først starte med at sige at det igen kun bliver mig (Maja) der kommer til at skrive et indlæg. Men det er fordi Freya ikke har såå meget med det at gøre. Jeg har fået min dejlige veninde til at stille mig nogen spørgsmål til det her. Tak til hende for det. Og alt andet hun har gjort for mig. Som at sætte komma og rette det her blog indlæg for mig. Da jeg ikke selv fatter hvordan det skulle give nogen som helst mening. Jeg ved ikke om alle spørgsmål er besvaret men det var det hun ville vide såå..

Jeg var indlagt for at finde ud af hvad jeg fejlet. Og diagnosen jeg fik var Agorafobi med panikangst. Og de fleste vil nok tænke “Hva..?” Agorafobi er alt i alt at være bange for mange mennesker på et sted. Også kaldt angst. Nå lad os komme igang:D Undskyld jeg ikke lige har fået en til at sætte komma i det overstående. Jeg er lidt for doven til at få en til det..

 

Hvad får man ud af at være på psyk.?
Det er meget forskelligt, hvad man får ud af det. Man skal jo helst få hjælp og få det bedre. Jeg fik troen på mig selv tilbage og nogle dejlige venner. Men som sagt er det meget forskelligt. Det går meget an på, hvor åben man er og sådan. Men en af tingene man får, er jo en normal hverdag, som den burde være. Flere som kommer derud kan ikke have normal hverdag pga. psykiske problemer. Jeg gik ikke i skole, før jeg blev indlagt, fordi jeg slet ikke kunne det psykisk. Men selvfølgelig også professionel behandling.

Hvornår skal man overveje indlæggelse, hvis man er deprimeret?
Jeg vil sige man burde overveje det, før det går helt galt. Når man kan mærke det begynder at blive svært at have en normal hverdag. Men man kan jo altid tale med en psykolog om det. For man kan ikke bare lige blive indlagt.

Hvor længe skal man være indlagt?
Det er meget forskelligt. Det går meget an på, hvad man fejler og hvordan man tager imod behandlingen. Jeg var selv indlagt i ca. 2 måneder. Hvilket vidst nok var en ret normal ting.

Må man komme hjem til sin familie under indlæggelsen?
Selvfølgelig! Man kan være dagspatient, så man ikke har et værelse og kommer hjem om eftermiddagen; hvilket de fleste er på børneafdelingen. På børneafdelingen skal der også være en voksen med indlagt. Men ferier og weekender kan man sagtens tage hjem i. Hvis man selvfølgelig har det godt nok til det.

Virker det for alle?
Nej, desværre ikke. Nogen hjælper det jo rigtig meget på, og andre får det ikke bedre af at være der. Både fordi nogen ikke får valgmuligheden, om man vil indlægges og derfor ikke vil modtage hjælpen, eller at det bare ikke er den slags hjælp man har brug for.

Får man erstatning, hvis det ikke virker?
Nej.

Får man venner, eller kan man også opleve mobning af de andre på psyk.?
Mobning er selvfølgelig en ting, de tager meget alvorligt, fordi flere af dem derude er der pga. mobning. Men endnu en gang går det an på, hvordan man er, og hvordan de andre er. Da jeg havde været der en uge havde jeg opgivet ALT om at få venner. Men så pludselig begyndte nogle af drengene derude fra at tale til mig. Og så blev vi venner. Men hvis man lukker sig fuldstændig inde og ikke vil tale med folk, så får man jo ingen venner. Men mobning kan jo godt opstå, og det gjorde det lidt, da jeg var indlagt. Der var en del uheldige episoder med en af de “små” på 9 og de drenge jeg talte med. Meget pga. alderen, men det var jo ikke ondt ment. Men selvfølgelig kan der godt komme onde kommentarer, hvis man har ret højt temperament, og når aldersforskellen er så stor.

Hvorfor har folk fordomme om folk på psyk.?
Det er selvfølgelig meget forskelligt. En af grundene til, at jeg havde det, var, at jeg kender en, der syntes, at personen ikke fik hjælp. Og så tænker man selvfølgelig, om det så ville kunne hjælpe én selv. Og så selvfølgelig, at nogen folk tror, det er for sindssyge mennesker. Men mange derude har det jo svært, og er ikke ligefrem sindssyge. Og hvis folk har set en film, eller læst en bog om det, så plejer det jo også at være sindssyge mennesker. Men det burde man altså slet ikke have! Hvem ved, hende man sidder ved siden af i bussen næste gang, kan sagtens være indlagt på lukket afdelingen jo?

Kan man risikere at få det værre på psyk.?
Sagtens ja. Man skal jo huske på, at man bor sammen med syge mennesker, hvilket var en af de ting, der var sværest for mig. Når alarmen gik, eller man kunne høre en skrige, var jeg tæt på at bryde sammen hver gang. Men heldigvis var drengene meget opmærksomme på det! Så jo, desværre kan man sagtens risikere at få det meget værre!

 

Tak for I gad læse det.

Maja/Mango!